Kalkun Farsbrød!

Vi skal bruge:

# 400-500 gram hakket kalkunkød

# 1 løg

# 1 fed hvidløg

# 1 Æg

# ½ dl. mælk

# 1 spsk mel

# 1-2 spsk rasp

# 1 rød peberfrugt

# 2 cl. whiskey (f.eks. Wild Turkey...)
 

# 5 stilke bredbladet persille (kruspersille kan også bruges)

# Frisk basilikum (ca. 20 blade)

# Salt og peber

Sådan tilberedes Farsbrødet:

Kalkunkødet røres til en god fars med: revet løg, revet hvidløg, mælk, mel, rasp, salt og peber. Skær peber frugten i små tern, og hak den friske basilikum og bladene fra persillen meget fint. Herefter vendes dette forsigtigt i, men sørg for at det alligevel bliver jævnt fordelt i farsen. Farsbrødet bages i ca. 45 minutter ved 200 ºC.

Hertil anbefales kartofler eller pasta, samt tomatsovs. Denne laves på følgende måde:

Hak et løg fint og svits dette i en kasserolle. En dåse flåede/hakkede tomater tilsættes. Endvidere krydres der med følgende: 1 fed knust hvidløg, frisk basilikum, persille, timian, salt og peber. Tilsæt ca. ½ dl. kaffefløde og lad saucen koge op.

Der ønskes, velbekomme!